Google har netop afsløret en hel masse om Pixel 4-telefonen, der forventes at blive lanceret til oktober. I en Youtube-video og et blog-post afslører Google blandt andet, at telefonen både kan låses op og betjenes helt uden fysisk berøring. Telefonen får nemlig ansigtsgenkendelse i stedet for fingeraftryksscanner. Google afslører også at Pixel 4 vil være udrustet med en ny ”Motion Sense”-funktion, der er baseret på Projekt Soli, der benytter radar til at opfange håndbevægelser tæt på telefonen.
I det hele taget vil Pixel 4 være udrustet med en hel hær af forskellige sensorer over skærmen på fronten. Som billedet herunder viser, skal der bruges tre forskellige sensorer til ansigtsgenkendelsen alene. Derudover en Soli Rader-chip, nærhedssensor, infrarødt kamera og naturligvis frontkameraet til selfies.
”Motion Sense”-teknologien bliver kort nævnt, men Google kommer ikke nærmere ind på, hvordan radarchippen virker og præcis hvilke muligheder den giver. Men tidligere rygter og artikler om Projekt Soli har forklaret, at teknologien gør det muligt at betjene eksempelvis volumenknappen ved at ”skrue ned” på en virtuel knap i nærheden af telefonen. I Googles blog-post skriver de:
Artiklen fortsætter efter annoncen


