Google er virkelig ikke gode til at holde på hemmeligheder. Sidste års Pixel 3 var stort fuldstændig afsløret inden lanceringen – og det ser ud til at Pixel 4 går mod samme skæbne. Ikke at det generer os. En serie af videoer og indlæg fra forskellige asiatiske kilder viser angiveligt telefonen i al sin næsten-færdige vælde. Selve hardwaren ser ud til at være klar, mens der stadig arbejdes på softwaren.
I en Youtube-video fra Rabbit TV vises topmodellen Pixel 4 XL i tre farver. Google går åbenbart tilbage til to-farve designet fra Pixel 2. Der er godt nok en helt sort model, men en anden model har adopteret ”panda-designet” med hvid telefon og sort ramme. Se videoen herunder:
En anden video, denne gang fra AnHemTV, giver os en tur gennem telefonens software og viser en række funktioner. Mest interessant er afsløringen af en 90Hz skærm; der har været rygter om det tidligere, men denne video ser ud til at bekræfte dem.
Artiklen fortsætter efter annoncen

