Elektronik

Google forbereder AirDrop-konkurrent

Med Googles Fast Share funktion bliver det langt nemmere at overføre billeder, videoer og andre filer direkte mellem to enheder.

Google

Google arbejder tilsyneladende på en metode til nemt at dele filer mellem forskellige enheder, eksempelvis Android-telefoner og Chromebooks. Funktionen, der kaldes Fast Share, skal afløse den NFC-baserede Android Beam som blev introduceret med Android 4.0 helt tilbage i 2011. 

Teknisk minder Fast Share ikke så lidt om Apples AirDrop-funktion idet den også opretter direkte forbindelse mellem to enheder via Bluetooth – og herefter sender filerne via en direkte wifi-forbindelse. 

Men også måden Fast Share bruges på, minder om AirDrop, fortæller 9to5Google, der har prøvet funktionen. Hvis man vil dele eksempelvis et billede, skal man vælge ”Fast Share” fra delingsmenuen, hvorefter tilgængelige enheder dukker op. Til gengæld virker Fast Share mere åbent end AirDrop; Fast Share kan sende til både Android-telefoner, Chromebook-computere, smartwatches og endda iPhones. Apples AirDrop er begrænset til Apple-enheder.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Google
Fast Share-funktionen (skærmbilleder fra 9to5Google).

MERE OM SAMME EMNE:

Fast Share bliver en del af Android Q, der lanceres til efteråret, og den fungerer allerede i betaudgaven (Indstillinger –> Google –> Fast Share).

Nemmere end tidligere

Muligheden for at overføre filer mellem enheder fra Android er ikke ny; det er også muligt gennem Files-appen til Android, men det kræver at både afsender og modtager har installeret appen. Her er funktionaliteten også begrænset til overførsler mellem to Android-enheder.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.