×
TeknologiTophistorie

Google I/O 2021 afholdes online i maj

Google har netop bekræftet, at Google I/O 2021 afholdes online i maj måned. Det vil desuden være gratis for alle, at deltage i år.

Google I/O vender tilbage i år, efter en aflysning sidste år, grundet Covid 19.

I år bliver eventet afholdt udelukkende online, og det vil være gratis at deltage for alle interesserede.
Dette er en markant ændring fra tidligere år, hvor in-person eventet krævede en billet. For at kunne få fat på en af disse billetter, skulle man deltage i en konkurrence. Såfremt man “vandt”, fik man lov til at købe en billet til en meget høj pris.

Eventet sparkes i gang den 18. maj og løber til den 20. maj. Vi kan selvfølgelig forvente at høre en masse nyt om Android 12.

Derudover præsenterer Google muligvis også noget nyt hardware, herunder en Pixel 5a-smartphone samt Pixel Buds A. Dette er dog ikke bekræftet, men blot rygter indtil videre.

Websitet for Google I/O 2021 er nu live, hvor du kan tilmelde dig begivenheden. Konferencen vil have både forbruger- og udviklerfokuserede keynotes, tekniske sessioner, workshops, AMA’s (Ask Me Anything), møder med mere. Den fulde tidsplan offentliggøres i slutningen af denne måned.
Du kan tilmelde dig Google I/O 2021 her.


Læs også: Bekræftet: E3 2021 afholdes online i juni

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.