Googles Pixel 3 smartphone lanceres til oktober

Efter et væld af leaks, har Google valgt at præsentere sine Pixel 3 mobiler ved et event den 9. oktober.

Oktober bliver en vild måned for smartphone-fans. Google har annonceret, at deres Pixel 3 smartphone lanceres den 9. oktober ved et event i New York. Præcis en uge senere, den 16. oktober, lancerer Huawei sin Mate 20 ved et event i London.

Det hævdes at Google vil sende to forskellige modeller på markedet; Pixel 3 og Pixel 3 XL. De grundlæggende specifikationer er dog de samme for begge telefoner, nemlig:

 

  • Qualcomm Snaprdragon 845-chipset
  • 4 gigabyte RAM
  • 12-megapixel kamera
  • Dobbelt selfie-kamera
  • Trådløs opladning

 
På grund af de mange lækkede info og fotos, bliver det næppe en overraskelse hvordan Pixel-telefonen kommer til at se ud. XL-modellen har fået en notch skåret ud i den 6,2 tommer store skærm. Den almindelige 3’er har ikke nogen notch.

Sidste års Pixel-modeller fik stor ros for sine kameraer – ifølge DXOMark er det stadig det sjettebedste mobilkamera på markedet – men generelt oplevede brugerne problemer med modellerne. Blandt andet burn-in på OLED-skærmen, hastighedstab og kameradefekter. Det skulle nødigt ske igen i år.

 

Ingen af Pixel-modellerne har hidtil været (officielt) tilgængelige i Danmark, men med Google Assistant på dansk inden længe, er det muligt at 2018 bliver året, hvor de endelig kommer til landet.

Relaterede artikler

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.