Der er voldsom fokus på vores ret til privatliv i disse måneder – og med god grund. Stort set alle “gratis” tjenester lever af at indsamle information om vores forbrug og vaner og sælge disse informationer videre til annoncører og andre, der er villige til at betale.
Facebook er berygtet for at lave brugerprofiler, som de kan sælge videre til annoncører – og den profil indeholder også data om, hvor du befinder dig. Hvornår du handler ind, henter ungerne fra SFO og hvor ofte du forlader hjemmet. App’en sporer dig også, når du ikke har åbnet for den.
Hvis det gør dig urolig, så er der faktisk mulighed for at lukke ned for sporingsfunktionen via din Facebook-app på iPhone eller Android. Det er også muligt at begrænse funktionen, så sporingen kun er aktiv, når du har åbnet for app’en.
Artiklen fortsætter efter annoncen



