Harman Kardon klar med flere Sonos-konkurrenter

Harman Kardon udvider Citation-serien af trådløse multirumshøjttalere med både soundbar, billigere subwoofer og transportabel højttaler.

Harman Kardon udvider nu sin – i forvejen voluminøse – Citation-serie af multirumshøjttalere med en stribe nye produkter, hvoraf en del ligner et direkte angreb på Sonos. Citation blev lanceret sidste år i København og består allerede af otte forskellige højttalere. Med lanceringen på CES udvides antallet med fire nye modeller.

Helt ny i samlingen er højttaleren Citation 200, der er en transportabel IPX 4-certificeret vandtæt højttaler med op til otte timers batteritid og opladning via opladestation. Den har understøttelse af både Chromecast og AirPlay 2 – og den har integreret Google Assistant, så den kan stemmestyres. Hvem sagde Sonos Move?  Citation 200 fås i sort og grå og prisen er 299 euro, hvilket er omkring 2.300 kroner, men den danske pris er endnu ikke fastlagt.

 

Harman Kardon Citation 200
Citation 200.

En anden nyhed er Citation Oasis, der er en spøjs mellemting mellem en højttaler og et vækkeur. Interessant er det også, at Oasis har indbygget trådløs opladning så mobiltelefonen kan oplades mens du sover. Ligesom Citation 200 understøtter Oasis både Chromecast, AirPlay 2 og Google Assistant. Prisen bliver 1.699 kroner.

Citation Oasis.

Billigere surroundløsning

Citation-serien har allerede både soundbar og subwoofer, men på CES præsenterer Harman Kardon billigere udgaver af begge. Citation Multibeam TM 700 er en kompakt soundbar med LCD farvedisplay, MultiBeam TM teknologi og syv indbyggede drivere, der sikrer ”en enestående lydoplevelse”. Den nuværende Citation soundbar koster knapt 8.000 kroner, mens denne nye model kan købes for det halve. Chromcast, AirPlay 2 og Google Asistant er indbygget.

 

Harman Kardon Citation Multibeam TM 700
Citation Multibeam TM 700.

Den sidste tilføjelse til produktserien er subwooferen Citation Sub S. Citation Sub S kan gnidningsfrit tilkobles til Citation Multibeam TM 700 soundbaren. Både Multibeam og Sub S er udrustet med WiSA-teknologi, der skal sikre en ekstraordinær lydoplevelse i hjemmet. Også den nye Sub S er halv pris af den eksisterende model – nemlig 2.999 kroner.

Alle de nye produkter i Citation-serien kan anvendes individuelt eller kobles til hinanden for at skabe en unik surround sound oplevelse. De nye produkter er – ligesom de resterende produkter i serien – udsmykket med tekstiler fra danske Kvadrat, Europas ledende producent af eksklusive designtekstiler, som også bruges af blandt andet Bang & Olufsen.

 

Her er en oversigt over de fire nye produkter:

Harman Kardon

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.