Hannover, Tyskland: Volkswagen har endelig løftet sløret for den nye ID.3; en faceliftet udgave, der skal forny interessen for tyskernes første rigtige elbil. Og rette op på dens fejl og mangler. Der er sket meget siden den første ID.3 kom på vejene i 2020 og Volkswagen har lyttet til den – kraftige – kritik der var af den første udgave.
iNPUT har været en smut i Hannover for at få et første kig på den nye ID.3, som er blevet frækkere og mere sporty udenpå – men også mere konventionel. Men de største ændringer er indenfor; den har nemlig fået et tiltrængt kvalitetsløft i kabinen. Det er stadig umiskendeligt en Volkswagen, men den centrale skærm er vokset og materialerne er ikke længere plukket fra nederste hylde.
Desuden vil Volkswagen gerne sælge os flere funktioner på abonnement. De kalder det for functions-on-demand og i shoppen kan man i første omgang tilkøbe adgang til navigation, tozonet klimaanlæg og ambient belysning.
Artiklen fortsætter efter annoncen








