Med Tag Heuer Connected melder den første af de klassiske urproducenter sig ind i kampen om smartwatches. Connected blev præsenteret ved et stort arrangement i New York mandag aften, dansk tid, og en overraskende detalje er, at der følger at analogt ur med i pakken. Hvis du vil. For efter den to-årige garantis udløb, kan smarturet byttes til en analog udgave af uret med samme design. På den måde forsøger Tag Heuer sandsynligvis at ramme dem, der ikke ved, om de har brug for et smartwatch.
På samme måde er det også tydeligt at Tag Heuer har vægtet det visuelle meget højt; Connected ligner ved første øjekast et analogt ur. Tandhjulene er dog skiftet ud med elektronik fra blandt andet Intel, mens Google har leveret styresystemet Android Wear. Uret har en diameter på 46 millimeter – Apple Watch er 38 eller 42 millimeter – og selve huset er snittet i titanium, der er både lettere og mere hårdført end stål eller guld. Remmen er lavet af gummi og fås i syv forskellige farver.
https://www.youtube.com/watch?v=OEwcHBB6Smc
Tag Heuer introducerer de såkaldte Micro Apps – her vises timer, stopur og alarm.
Artiklen fortsætter efter annoncen

