Hondas kommende by-fikserede elbil, Honda e, adskiller sig ikke alene fra konkurrenterne med sit udseende. Den er også udstyret med en imposant trykfølsom dobbeltskærm, der strækker sig over næsten hele forrudens bredde. Nu har den japanske bilproducent udgivet en video, der demonstrerer hvad skærmen blandt andet kan bruges til. Se den herover.
Ifølge Honda er der tale om to 12,3 tommer store trykfølsomme skærme, der kan bruges separat af chauffør og passager. Der kan byttes information på de to skærme, der i øvrigt understøtter både Apple CarPlay og Android Auto. Dermed er der åbnet for både underholdning og vejvisning via GPS. Når Honda e ruller afsted, kan indholdet på skærmen styres ved hjælp af stemmen – eller via genvejsknapper på rattet.
Via en app kan Honda e tilgås på afstand. Fra appen kan man eksempelvis overvåge opladningen og sætte temperaturen i bilen, så den er varm selv på en kold vinterdag. I det hele taget skruer Honda rigtig godt op for bilens ekstraudstyr. Tidligere har de også meldt ud, at bilen leveres med sidekamera-spejlsystem som standard.
Artiklen fortsætter efter annoncen




