Der er gode nyheder for elbilkøbere med et skarpt øje for prisen. Honda har planer om at indtage markedet for billige elbiler, og om ti dage løfter japanerne sløret for deres bud på en prisvenlig elektrisk model. Det sker, når den nye Super EV Concept bliver vist frem ved det traditionsrige Goodwood Festival of Speed i England.
Honda lover, at konceptbilen peger direkte mod en kommende lille elbil i A-segmentet – altså en kompakt SUV i stil med mærkets eksisterende modeller, men til en lavere pris. Ifølge Honda selv vil bilen byde på en køreoplevelse, der er både underholdende og tro mod mærkets ånd.
På de billeder, som Honda har frigivet, er prototypen pakket ind i det velkendte lilla camouflage-look, som også blev brugt, da mærket tidligere på året fremviste deres nye 0 Series SUV. Designmæssigt ligner Super EV Concept en slags futuristisk arvtager til den charmerende, men dyre, Honda e.
Artiklen fortsætter efter annoncen

