Der er fortsat stor forvirring om, hvad den udløbne licens, som vi skrev om igår, vil få af betydning for Huawei. Men nu skærer en talsmand fra den danske afdeling igennem og lover, at Huawei “til enhver tid vil levere sikkerhedsopdateringer” til sine kunder.
iNPUT har talt med Shayan Shojaei, der er marketing manager hos Huawei Danmark, og han siger, at brugerne ikke behøver at frygte for, at apps pludselig vil holde op med at fungere.
– Både på app- og systemniveau vil Huawei til enhver tid garantere sikkerhedsopdateringerne, siger Shayan Shojaei til iNPUT.
Artiklen fortsætter efter annoncen

