Bilproducenter verden over er pressede. Ikke af konkurrenter – men af Kinas næsten totale dominans over sjældne jordarter, en gruppe råstoffer der er uundværlige i moderne biler, især elbiler.
– Hele bilindustrien er i panik. De er villige til at betale hvad som helst, siger Frank Eckard, direktør for den tyske magnetproducent Magnosphere, til Automotive News.
Sjældne jordarter bruges i alt fra elbilsmotorer og højttalere til vinduesviskere og bremsesensorer. Og uden dem stopper produktionen. Ifølge analysefirmaet AlixPartners står Kina for op mod 70 procent af verdens minedrift på området og hele 90 procent af magnetproduktionen.
Artiklen fortsætter efter annoncen

