
En firmware-opdatering til Ikeas Trådfri-produkter giver nu mulighed for at koble et par af dem på Apples HomeKit-økosystem. Både den nyligt lancerede Genvejsknap og Trådfri trådløs bevægelsessensor kan nu indgå i HomeKit-opsætninger.
Det betyder, at både knappen og sensoren vil kunne fungere med andre intelligente (Homekit-kompatible) produkter fra f.eks Philips Hue, ligesom de vil kunne indgå i Scener og automatiseringer.
Opdateringen, fortæller hollandske iCulture.nl, hedder 1.16.0 og burde være kommet. Den indeholder en række yderligere forbedringer til en stribe af Trådfri-produkterne; eksempelvis understøtter Trådfri Gateway nu en mulighed for at lade solopgang- og solnedgang aktivere scener.
Desuden afslører opdateringen, at der er et nyt produkt på vej, nemlig en ny fjernbetjening i form af Ikea Styrbar. Den er regnet til at justere Trådfri-lamper og -pærer, eksempelvis ændre lysstyrke.

Styrbar er endnu ikke annonceret, men billeder er lækket. Det ses herover. En manual til produktet kan læses her.