×
Fremtidens HjemTophistorie

Ikea genvejskontakt er dukket op igen

Nu figurerer Ikeas genvejskontakt igen på hjemmesiden, ligesom Home Smart app'en nu håndterer scener og makrofunktioner.

Med et lille års forsinkelse ser det ud til, at lanceringen af Ikeas genvejskontakt til Trådfri-systemet nærmer sig. I forbindelse med en opdatering af Ikea Home Smart-app’en, er den fikse lille kontakt dukket op på – hold nu fast – Ikea-hjemmesiden i Litauen.

Her står den anført som et “Nyt” produkt og har en pris på 9,99 euro – altså omkring 79 kroner. Der er dog ikke kontakter på lager.

Situationen ligner den fra januar måned, hvor genvejskontakten dukkede op på den hollandske Ikea-side og senere også på den danske. Den skulle have været på markedet i februar, men pludselig forsvandt den sporløst fra samtlige Ikea-sider – angiveligt på grund af tekniske problemer.

Ikeas danske pressekontakt fortalte os dengang, at: “Vi er ikke klar til at lancere endnu, og lanceringstidspunktet er derfor udskudt”.

Ikeas genvejskontakt kan programmeres til at fjernbetjene Ikeas Trådfri-produkter uden brug af en mobiltelefon; eksempelvis tænde lys, spille musik eller hæve og sænke gardiner. Knappen er – ligesom resten af Trådfri-systemet – også kompatibelt med Apple HomeKit.

Ikea har netop udsendt en opdatering til sin Home Smart-app, hvor ejere af Ikeas trådløse gateways kan oprette makrofunktioner, der gør det muligt at styre flere af Trådfri-produkterne via en og samme funktion.

Med makrofunktionen kan man for eksempel med et tryk på en knap trække det intelligente rullegardin Fyrtur op, tænde musikken på den smarte højttaler Sonos | Ikea Symfonisk og måske tænde kaffemaskinen via et af Ikeas intelligente stik.

Makrofunktionerne skal også kunne forbindes til genvejsknappen, så man kan fylde hjemmet med forskellige knapper, der udfører forskellige “ordrer”.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.