×
Fremtidens HjemTophistorie

Ikea laver trådløs oplader til dit gamle skrivebord

Med Ikea Sjömärke kan du give ethvert bord evnen til trådløs opladning af mobiltelefoner og andre enheder.

Har du et gammelt, men højtelsket, skrivebord, du vil have gjort “smart”, har Ikea lavet en løsning. Med Ikea Sjömärke kan du give ethvert bord evnen til trådløs opladning af mobiltelefoner og andre enheder.

Enheden er på størrelse med en mobiltelefon og monteres under bordet; enten med skruer eller med dobbeltklæbende tape. Dermed adskiller den sig fra andre Ikea-løsninger til trådløs opladning, der enten skulle fræses ned i bordpladen eller ligger løst.

Med denne løsning “forsvinder” opladeren fra ligningen, så man bare skal lægge mobiltelefonen på bordet, oven over det sted, hvor Sjömärke er monteret.

Enhver, der har benyttet trådløse Qi-opladere ved, at de er sensitive i forhold til afstand og placering. Men Ikea hævder, at opladningen kan foregå gennem bordplader på op til 22 millimeters tykkelse. De må have forstærket signalet, hvilket minimumsafstanden på otte millimeter også peger mod.Møbelkæden advarer direkte mod at placere enheder direkte på opladeren.

trådløs oplader
Illustration fra samlemanualen.

Ikea Sjömärke er sat til salg på den amerikanske Ikea-side, men er endnu ikke at finde på hverken den danske, norske eller endda svenske side. Det kunne tyde på, at den trådløse oplader endnu ikke er godkendt til brug i EU.

Prisen for opladeren er på 39,99 dollars, hvilket svarer til omtrent 254 kroner. Det vides ikke om og i så fald hvornår Sjömärke kommer til Danmark.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.