Spil der gerne vil have os ud i den virkelige verden har hidtil oftest været baseret på forskellige typer AR – eksempelvis Pokemon Go, der nok er det mest berømte indtil videre. Men nu kommer spillet, der i stedet vil kombinere gaming med løb og GPS tracking: Run an Empire.
Civilization møder Endemondo
Spillet er baseret på, at du er villig til at bevæge dig for at udvide dit territorie. Ideen er simpel: Du starter på hjemadressen, hvor du bygger et slot, og dernæst kan du tage løbeture rundt i det nærliggende område. Kortet – som er kortet hvor du bor – er inddelt i hexagoner. Hver gang du løber igennem en hexagon tilføjer du den til dit imperie. Senere kan du gå i krig imod naboerne, udvikle dine landområder med bygninger og meget mere. Du starter i stenalderen og kan så kæmpe dig op igennem tiden til moderne tider med skyskrabere og meget andet. Med andre ord minder det en del om Civilization – men altså med et AR lag ovenpå.
Artiklen fortsætter efter annoncen

