Logitech er klar med en nyhed, der kan hjælpe dig med at forbedre indeklimaet derhjemme. Logitech Spot er en avanceret sensor, der kombinerer måling af luftkvalitet med registrering af, om et rum er i brug. Resultatet? Det skulle, ifølge pressemeddelelsen, både blive et sundere hjem og lavere energiforbrug.
Spot overvåger blandt andet niveauer af CO2 og forurenende stoffer i luften – faktorer, som kan påvirke dit velbefindende. Med sensordata i realtid kan Spot komme med konkrete forslag til forbedringer, fx at lufte ud eller justere temperaturen.
Med sin radarbaserede teknologi registrerer Spot også, om et rum faktisk bliver brugt. Dette kan hjælpe med at sikre, at du sparer energi i ubrugte områder af hjemmet, fordi enheden kan tænde og slukke for luftrensere.
Artiklen fortsætter efter annoncen


