Teknologi

iPhone-ejere plages af mystisk besked

iPhone-ejere, der har installeret betaudgaven af iOS 14, plages i disse dage af en mystisk besked om en ikke-eksisterende opdatering.

mystisk besked

Hvis du har modtaget pop-op beskeden på billedet ovenfor, er det ikke bare din telefon, den er gal med. Alle iPhone- og iPad-ejere, der kører med en betaudgave af iOS 14 modtager i disse dage en mystisk besked, der anbefaler at installere en ikke-eksisterende opdatering. Således også undertegnede.

Beskeden hævder at der findes en opdatering til styresystemet, men det gør der ikke. Beskeden er endog svært generende, idet den ikke bare dukker op en enkelt gang, men med jævne mellemrum.

Årsagen til den generende pop-op besked er ikke meldt ud af Apple, men der spekuleres i, at den skyldes, at beta-udgaven af iOS 14 er ved at udløbe. Typisk er beta-udgaver programmeret til at “udløbe” efter noget tid, så de ikke florerer i evighed.

Artiklen fortsætter efter annoncen

I dette tilfælde burde der dog være et godt stykke tid inden betaen udløber, så systemet må være ramt af fejl.

Det er i øvrigt ikke første gang det sker for Apple. Noget lignende skete under iOS 12 betaperioden for to år siden. Her var det en regne- og datofejl der var skyld i problemet.

MERE OM SAMME EMNE:

På Twitter og i fora på nettet diskuteres det, at man kan sætte datoen på sin enhed en måned tilbage, hvis man virkelig lader sig gå på af beskeden. Alternativt kan man gå den slagne vej og “nedgradere” til en ikke-betaudgave af iOS 14.

Har du også modtaget beskeden? Har du fundet en løsning? Del det med vi andre i kommentarfeltet …

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.