×
Gadgets

iPhone SE 2020 har Wi-Fi 6 men ikke Ultra Wideband

Listen over specifikationer afslører, at den nyligt lancerede iPhone SE 2020 langt fra bare er en "gammel telefon med ny processor" …

Apple har langt om længe lanceret den nye iPhone SE 2020 og selv om kynikere nok vil beskrive den som ”en gammel telefon med ny processor”, så rummer den nye, billige(re) iPhone faktisk flere lækkerier på funktionslisten. Deriblandt Wi-Fi 6 og understøttelse af Express Cards.

iPhone SE 2020 er, som bekendt, bestykket med den samme Apple A13 processor som de seneste iPhone 11 og iPhone 11 Pro telefoner.

Selv om Wi-Fi 6-routere efterhånden er ved at være, om ikke udbredte, så i hvert fald bredt tilgængelige, er det udelukkende de to iPhone 11-topmodeller og den splinternye iPad Pro 2020 som Apple har givet Wi-Fi 6 understøttelse. Og så altså den nye iPhone SE 2020.

Listen over specifikationer afslører, at telefonen har samme  “802.11ax Wi‑Fi 6 med 2×2 MIMO”-hardware som iPhone 11-topmodellerne. Ikke engang de seneste bærbare fra Apple er kommet med på Wi-Fi 6-vognen.

En anden feature, der er plukket fra øverste hylde, er understøttelse af ”Express-kort med strømreserve”. Det dækker over en teknologi, der gør det muligt at autentificere eksempelvis betalinger, selv om telefonen er løbet tør for strøm. En funktion der også er smart at have i forbindelse med Apples kommende CarKey-funktion.

Hvor er Ultra Wideband?

Til gengæld var der mange analytikere, der havde forventet, at Apple ville udstyre den nye iPhone SE 2020 med den samme Ultra Wideband-chip som iPhone 11’erne. Men den er udeladt, hvilket godt kan undre lidt, når nu Apples AirTags står og venter i kulissen. AirTags benytter netop Ultra Wideband til at oprette præcis kommunikation med telefonen.

Hele listen over iPhone SE’erens specifikationer kan ses hos Apple.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.