Kia har store ambitioner for sin elektriske fremtid – og det er EV5 et lysende eksempel på. Den nye model placerer sig midt i det segment, som europæerne elsker allermest: den mellemstore SUV. Men EV5 er ikke bare endnu en SUV – den er tænkt som et moderne, elektrisk værktøj til hverdagens udfordringer, hvad enten de foregår i storbyen, på landevejen eller under åben himmel.
EV5 er bygget på Kias E-GMP-platform, men i en udgave med 400V-arkitektur – modsat den 800V-løsning, man finder i EV6 og EV9. Det betyder en mere konkurrencedygtig pris, uden at man må undvære hurtig opladning. Opladning fra 10 til 80 procent klares på omtrent 30 minutter, og rækkevidden på op til 530 kilometer (WLTP) er rigeligt til både pendling og weekendture.
Bilen er forhjulstrukken og leverer 160 kW (217 hk) og 295 Nm – nok til en 0-100-tid på 8,4 sekunder og en topfart på 165 km/t. Trækkapaciteten lyder på 1.200 kg, hvilket gør den egnet til både campingvogn og trailer.
Artiklen fortsætter efter annoncen



