Elektronik

Kunne den nye S8 have været endnu bedre?

Galaxy S8

Samsungs nye flagskib, Galaxy S8 er lanceret, og anmeldelserne er på vej. (Vores er klar i morgen kl. 17.00 – giv os et like på Facebook og vælg “Se først” på iNPUT, så får du straks besked når vores anmeldelse er online.) Men telefonen kunne måske have været endnu bedre end den endte med at blive – i hvert fald tyder et nyt læk på, at Samsung droppede funktioner i sidste øjeblik.

Dobbeltkameraet der blev væk

På billedet, der stammer fra russiske MobileReview, viser bagsiden af det, der formentlig er en S8. Men hvor den endelige udgave “kun” har et enkelt kamera, så har telefonen på billedet to, placeret under hinanden. Under dem er en blitz og en pulsmåler, men ikke fingeraftrykslæseren, som på den endelige model blev placeret til venstre for kameraet. Dermed må fingeraftrykslæseren være placeret et andet sted – måske under skærmen, som der oprindeligt gik rygter om – og som der går rygter om, er tilfældet på den nye Apple topmodel, der ventes lanceret til september.

De to – ret vigtige – forbedringer ville virkelig have placeret Samsung i front på alle tænkelige måder. Kameraet på S8 er formentlig ikke dårligt, men et dualkamera setup giver simpelthen bare nye muligheder. Fingeraftrykslæserens placering på S8 har også vakt nogen bekymring fordi den sidder så man kan komme til at fedte linsen til – så en placering usynligt under skærmen ville være klart at foretrække, men netop den teknologi har Apple åbenbart haft problemer med. Det samme gør sig altså gældende for Samsung.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Note 8?

Det “gode” ved, at de to features ikke fandt vej til Galaxy S8 er, at Samsung måske i stedet kan få plads til dem i den kommende Note 8, der ventes klar til efteråret – og som ventes at blive den nye iPhones største direkte konkurrent. Note serien har altid fået nogle ekstra features i forhold til S-serien, og netop kameraet er et åbenlyst sted med plads til forbedringer. Der er heller ingen tvivl om, at Samsung gerne ville have placeret fingeraftrykslæseren anderledes.

MERE OM SAMME EMNE:

 

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.