Et nyt dansk forskningsprojekt vil bruge kunstig intelligens og hjemmemåling af blodtryk til at opspore forhøjet risiko for slagtilfælde – før det er for sent. Ambitionen er klar: At nå de danskere, som i dag falder igennem sundhedssystemets sprækker, og dermed mindske den markante ulighed i, hvem der rammes af slagtilfælde – stroke.
Slagtilfælde er fortsat blandt de hyppigste dødsårsager i Danmark, og forhøjet blodtryk er den klart største risikofaktor. Alligevel går mange rundt med farligt høje værdier uden at vide det. Særligt blandt socialt og økonomisk udsatte grupper bliver problemet ofte først opdaget, når skaden allerede er sket. Det er netop den virkelighed, forskere fra Aalborg Universitet nu vil ændre på.
Projektet kombinerer kunstig intelligens, sundhedsdata og ny teknologi i hjemmet for at identificere borgere med forhøjet risiko – og skabe kontakt, før et slagtilfælde opstår. Bag initiativet står et samarbejde mellem Aalborg Universitet, Netcompany og Hjernesagen, støttet af TrygFonden og Salling Fondene.
Ifølge ph.d.-studerende Louise Juhl fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning er problemet ikke manglen på viden, men manglen på rettidig handling. Borgere uden uddannelse har næsten dobbelt så høj risiko for at få et slagtilfælde, og mange af dem opsøger først sundhedsvæsenet akut. Her kan teknologi i hjemmet blive et afgørende vendepunkt.
– Vi ved, at der er markant social ulighed i stroke. Borgere uden uddannelse har næsten dobbelt så høj risiko for at blive ramt. Det er ofte mennesker, som ikke kommer til lægen i tide, men først møder sundhedsvæsenet, når de akut indlægges eller i værste fald slet ikke når frem, siger ph.d.-studerende Louise Juhl fra Dansk Center for Sundhedstjenesteforskning ved Aalborg Universitet.
Tidlig version testes allerede
I dag kan smartphones, smartwatches og andre bærbare enheder allerede give et estimat af blodtrykket ved hjælp af sensorer, lysreflektion og små bevægelser. Forskerne arbejder derfor med en app, der samler målinger fra forskellige enheder og følger udviklingen over tid. Når gentagne målinger viser forhøjede værdier, kan data automatisk sendes videre til sundhedsfagligt personale, som vurderer, om borgeren bør kontaktes og tilbydes opfølgning.
Pointen er ikke at erstatte lægen, men at få flere til overhovedet at opdage problemet. En hjemmemåling behøver ikke være millimeterpræcis for at have værdi. Det afgørende er, at den kan afsløre en risiko og motivere til livsstilsændringer eller behandling, før et slagtilfælde rammer.
Projektet spiller samtidig direkte ind i regeringens sundhedsreform, hvor forebyggelse og nærhed til borgerne er centrale pejlemærker. Forebyggelsen flyttes væk fra venteværelser og helt ind i stuen – dér, hvor hverdagen leves.
Allerede nu testes en tidlig version af løsningen blandt borgere i blandt andet Bilka-varehuse rundt om i landet. Her undersøger forskerne, om teknologien giver mening i praksis, og om borgerne faktisk har lyst til at bruge den. De første tilbagemeldinger peger på stor interesse, men også på udfordringer. Sproglige og digitale barrierer fylder især i udsatte områder.
Her kommer kunstig intelligens igen i spil. Appen skal blandt andet kunne oversætte automatisk, så resultater og anbefalinger præsenteres på flere sprog. Det kan vise sig at være et konkret skridt mod mindre ulighed i sundhed – og et eksempel på, hvordan AI kan bruges til andet og mere end effektivisering.
Når ph.d.-projektet afsluttes i 2027, er målet at have en færdig løsning, der kan tages i brug i praksis. Først i udsatte områder, siden bredere – og på sigt måske også til forebyggelse af andre livsstilssygdomme. Hvis det lykkes, kan kunstig intelligens blive et af de vigtigste værktøjer i kampen mod en af Danmarks mest alvorlige folkesygdomme.
