Forestil dig en computer, der ikke larmer, ikke sluger strøm og som i princippet kan lære som et levende væsen. Det lyder som science fiction, men forskere verden over er allerede i gang: De dyrker små klumper af menneskelige hjerneceller – såkaldte organoider – og kobler dem til elektroder, så de kan bruges som bittesmå, biocomputere.
Og det virker. På det helt grundlæggende niveau.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Det australske firma Cortical Labs skabte global hype i 2022, da de lærte deres kunstigt dyrkede neuroner at spille Pong. Senere udviklede forskere i USA et system, der kunne genkende simple lyde. Og i august lykkedes det et hold fra University of Bristol at få menneskecelle-organoider til at genkende Braille-bogstaver.
Det er stadig simpelt – men det er også starten på noget, der kan blive radikalt anderledes end alt, hvad vi kender fra dagens AI.
Hvorfor overhovedet bruge levende celler?
Fordi hjernen er den mest energieffektive computer, verden har set. Den kører på mindre end 20 watt – mindre end en pære – og laver beregninger, der ville få en supercomputer til at gå i knæ. Til sammenligning kræver verdens hurtigste supercomputere over en million gange mere energi for at matche hjernens regnekraft.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Derfor jagter forskere en slags “biologisk transistor”: et system, der både kan lære, tilpasse sig og køre stort set uden energiforbrug.
Et felt, der eksploderer – og som skræmmer en smule
De første eksperimenter med at dyrke neuroner på elektroder går næsten 50 år tilbage, men gennembruddet kom i 2013, da forskere begyndte at dyrke de 3D-hjerneorganoider, som nu driver hele feltet frem.
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Men teknologien rejser også store spørgsmål. I takt med at biocomputere bliver mere avancerede, er der behov for nye etiske spilleregler. For hvad må man egentlig programmere levende hjerneceller til? Og hvornår bliver et organoid for komplekst til blot at blive betragtet som et “værktøj”?
Forskere understreger dog, at ingen af de nuværende organoider er bevidste – eller i nærheden af det. De kan reagere og lære på simple måder, men de har ikke tanker, følelser eller intentioner.
Ikke kun for forskningslaboratorier
Det er ikke kun universiteter, der jagter hjernens regnekraft. Kommercielle virksomheder er begyndt at sælge adgang til systemerne:
ARTIKLEN FORTSÆTTER EFTER ANNONCEN Og nogle akademiske hold tænker allerede stort: Forskere på UC San Diego ser for eksempel biocomputere som værktøjer til at forudsige spredningen af olieudslip i Amazonas – inden 2028.
Biocomputere kommer ikke i din MacBook næste år. Måske ikke om ti år. Men udviklingen går hurtigere, end de fleste havde regnet med. Hvis teknologien kan skaleres, kan den ændre alt fra kunstig intelligens til medicinsk forskning – og måske løse nogle af de enorme energiproblemer, der følger med dagens AI-modeller.
Lige nu er vi i “første iPhone”-stadiet. Det virker, men kun lige akkurat. Men alle i feltet er enige om én ting: Potentialet er enormt.