Vi nærmer os efterhånden Apples årlige iPhone-lancering, hvor iPhone 16 og 16 Pro forventes at blive introduceret.
Inden da har vi dog nu fået bud på, hvilke farver iPhone 16 kan fås i, takket være et billede på X. Her fremviser Sonny Dickson, hvad der formodes at være en dummy-version af iPhone 16 i fem farver: Hvid, sort, blå, grøn og lyserød. Bagsiden har en blank finish.
Telefonens design ser desuden ud til at stemme overens med tidligere rygter, hvor de to kameraer på bagsiden er placeret vertikalt over hinanden.
Artiklen fortsætter efter annoncen

