Elbiler

Svensk mikro-elbil til 75.000 kroner

Luvly O er en lille elbil beregnet til kørsel i byerne. Den har en rækkevidde på 100 kilometer og har plads til to personer.

Luvly O
Foto: Luvly

Svenske Luvly O er en “elbil”, der i størrelse og ydelse er i familie med Citroën Ami og Microlino. Svenskeren er en såkaldt Light Urban Vehicle der skal tiltrække dem, der skal bruge et transportmiddel i byen, men aldrig, aldrig, vil på motorveje.

Luvly O er den første model fra firmaet, der blev gundlagt i 2015. Prisen bliver på 10.000 euro, altså knapt 75.000 kroner. Chassismaterialet og levering i næsten flade pakker til minifabrikker åbner op for en billig produktion af det lille transportmiddel tæt på kunderne.

– Det, vi faktisk er kommet til at udvikle gennem årene, er en teknologi og en proces til at kunne bygge lette køretøjer, der er sikre, og som stadig ikke koster en formue, siger Håkan Lutz til NyTeknik.se. Han er grundlægger af Luvly.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Luvly 0 afventer nu typegodkendelse i L7e-cp-klassen – som faktisk betragtes som en firehjulet motorcykel med karosseri.

Luvly O
Foto: Luvly.

Bag designet står Joachim Nordwall, tidligere chefdesigner hos sportsvognsproducenten Koenigsegg.

MERE OM SAMME EMNE:

Luvly O har plads til to passagerer og der kan være 269 liter i bagagerummet. Lige nok til indkøbsturen.

selskabets hjemmeside oplyses det, at den lille “elbil” kan køre op til 100 kilometer på en opladning. Den har en topfart på 90 km/t.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.