Ifølge det amerikanske medie Bloomberg hober Apples intelligente højttaler, HomePod, sig op på butikshylderne. Efter en god start er salget nemlig gået i stå – og Apple har skruet ned for produktionen, mener mediet at vide.
Det så eller godt ud, da HomePod blev lanceret. I de første ti uger snuppede den ti procent af markedet for intelligente højttalere i USA, men siden er det tal faldet til bare fire procent. Markedet tilhører stadig Amazons Echo-enheder, der sidder på 75 procent, mens Google Home har nappet 14 procent. Det hævder tal fra analysevirksomheden Slice Intelligence.
Ifølge unavngivne kilder, der arbejder i Apple Store, hober højttaleren sig op på lagrene – og der sælges flere steder mindre end ti HomePods om dagen. Apple har naturligvis ikke villet kommentere på tallene.
Artiklen fortsætter efter annoncen

