Mercedes-Benz har løftet lidt af sløret for endnu et vigtigt skridt i deres elbilsstrategi – en elektrisk C-klasse. Og nej, det er ikke bare en faceliftet EQC med et nyt emblem. Det her er den rigtige elektriske arvtager til en af mærkets mest populære modeller.
Den elektriske C-klasse bygges på den nye MB.EA-platform, som vi allerede har set i GLC EQ. Hvor den gamle C-klasse stadig holder liv i forbrændingsmotoren med et facelift, bliver C-Class EQ ren el fra start til slut. Og her er der skruet op for både teknik, plads og attitude.
Med længere akselafstand og bredere spor end den nuværende C-klasse, lover Mercedes bedre plads til både ben og hoveder på bagsædet – noget mange har savnet i de tidlige EQ-sedaner. Bagagerummet vokser også, og som ekstra bonus kommer der frunk til opladningskablerne.
Artiklen fortsætter efter annoncen

