×
TeknologiTophistorie

Politiets kinesiske droner suger data

Politiet har indkøbt 130 kinesiske droner. Ekspert advarer om, at de suger al den data, de kan komme i nærheden af.

Det danske politi benytter ofte droner, eksempelvis når der skal søges efter forsvundne personer. I løbet af de seneste seks år indkøbt cirka 130 kinesiske droner. De kommer alle sammen fra firmaet DJI, på trods af, at de af USA anklages for at bistå Kinas militær. Det skriver Politiken.

I USA tør militæret ikke købe droner fra DJI af frygt for spionage og risiko for cyberangreb. Derfor vækker indkøbene også bekymring. Både hos PET og hos Andreas Graae, der er droneekspert og adjunkt ved Institut for Militær Teknologi på Forsvarsakademiet.

– Al den data, som man ved bliver suget ned til Kina, udgør jo bare en risiko. Derfor kan det også godt overraske lidt, at myndigheder som politiet stadig bruger de teknologier. Skulle der opstå en sikkerhedsmæssig situation, så har kineserne en kortlægning over, hvordan politiet arbejder og hvilke teknologier, de har til rådighed, siger han til TV 2.

PET vil ikke kommentere på de konkrete kinesiske droner fra DJI. Men sikkerhedstjenesten siger til Politiken, at kinesiske teknologi, der giver dem adgang til store mængder brugerdata, udgør en spionagerisiko.

Rigspolitiet siger i et skriftligt svar til TV 2 at man fremover vil “”indarbejde konkrete krav til politiets indkøb af droner”. Det sker for at minimere sikkerhedsrisici.

– Desuden sker anvendelsen af en drone altid efter en konkret sikkerhedsvurdering i relation til den operative opgave, hvilket også er gældende for de droner, som politiet allerede anvender, skriver Rigspolitiet til TV 2.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.