Underholdning

Mobilspil mod doomscrolling

OnePlus lancerer satirisk mobilspil mod doomscrolling – og gør din skærmtid til et digitalt wakeup-call.

doomscrolling
Skærmbillede fra Brain Rot Blaster.

Internettets mørke afkroge får sig en tur med støvsugeren, når OnePlus nu lancerer mobilspillet Brain Rot Blaster – et spil, der ikke bare handler om highscores, men om at generobre kontrollen over vores skærmvaner. Det hele sker som led i et større opgør med fænomenet doomscrolling, som især yngre danskere kæmper med.

Spillet er OnePlus’ kreative bud på en løsning: En farverig, ironisk rejse ind i det digitale kaos, hvor du – naturligvis bevæbnet med den nye OnePlus Nord 5 – skal bekæmpe karikerede karakterer som “Sølvpapirshatten”, “Krypto-kongen” og “Reality-TV-stjernen”. Missionen? At knuse distraktionen og genvinde din mentale frihed. Men pas på – du har kun én gennemspilning, før spillet destruerer sig selv.

Doomscrolling dræner de unge

Ifølge en ny undersøgelse fra OnePlus selv føler knap hver tredje dansker i alderen 18-34 sig mentalt udmattede efter længere sessions med scrolling. Mere end hver fjerde 18-24-årige bruger mellem tre og fire timer om dagen på at bladre sig igennem nyheder, sociale medier og alt midt imellem. Det svarer til hele fire døgn om måneden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Og det er ikke bare uskyldig tidsfordriv, forklarer adfærdspsykolog Dr. Linda Papadopoulos:

– Doomscrolling er en klassisk copingmekanisme, der gør ondt værre. Vi griber telefonen for at finde ro – men ender med at blive mere stressede og splittede, siger hun.

Hun advarer om, at vi risikerer at miste både kreativitet og mentalt overskud, hvis vi ikke lærer at bruge vores smartphones mere bevidst.

Brain Rot Blaster er ikke skabt som endnu et tidsfordriv – snarere det modsatte. Spillet forsøger at vende mobilen fra passiv forbrugsplatform til aktiv bevidsthedsværktøj. Det er udviklet som en kommentar til vores vaner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

– Med Brain Rot Blaster holder vi et spejl op foran vores scrolling-vaner. Vi vil inspirere til en mere bevidst brug af teknologi, forklarer Celina Shi, der er Chief Marketing Officer hos OnePlus Europe.

Brain Rot Blaster er tilgængeligt på oneplus.com/dk. Tør du tage kampen op mod internettets mørke sider – og din egen scrollfinger?

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.