Hvis Batman var franskmand og kørte på el, ville han køre i Renaults nyeste showbil, Renault Z41. Når den berømte udstilling for klassiske køretøjer, Rétromobile, slår dørene op i Paris den 5. februar, bliver de klassiske veteranbiler nødt til at rykke lidt til siden, for Renault har hevet en skinnende, blå fremtidsraket med sig.
Z41 er en aerodynamisk perle inspireret af Renaults fartmonstre fra 1925 og 1956. Den er lang som en limousine, men har kun plads til én person, hvilket er en elegant måde at undgå irriterende medpassagerer og deres velmenende GPS-råd.
Kigger man på silhuetten, ligner den noget, der er skudt direkte ud af en vindtunnel. Det er der god grund til. Renault har genoplivet designfilosofien fra 40 CV des Records fra 1926, der tilbage i sin storhedstid blæste afsted i 24 timer med en gennemsnitshastighed på 173 km/t.
Artiklen fortsætter efter annoncen




