Hvis du synes, strømmen har været billig i juni, så er det ikke bare en fornemmelse — det er en kendsgerning. Aldrig før har der været så mange timer med negative elpriser i Danmark, som der var i årets første sommermåned.
Hele 182 timer i juni har elpriserne været så lave, at det reelt har kostet penge at sende strøm ud på nettet. Det betyder, af hele 25 procent af de i alt 720 timer i juni måned bød på negative elpriser. Det er ny danmarksrekord og markerer anden måned i træk med rekordmange timer under nul. I maj lød tallet på 176 timer, men juni har altså sendt barren endnu højere op.
Det er især elbilister og andre forbrugere, der planlægger deres strømforbrug efter elprisens udsving, som har kunne mærke forskellen på pengepungen.
Tallene dækker hele landet, men forskellen mellem øst og vest er tydelig. I Vestdanmark — altså Jylland og Fyn — har der været hele 116 timer med minuspriser, mens Østdanmark (Sjælland og Bornholm) har haft 66 timer.
Forskellen skyldes blandt andet, at det vestdanske elnet er tæt forbundet med det centraleuropæiske marked, mens Østdanmark er koblet på det nordiske system. Det giver udsving i priserne, men fælles for hele landet er, at de grønne energikilder spiller en stadig større rolle.
Sol og vind sender priserne i bund
Forklaringen på de rekordlave negative elpriser skal findes i den massive mængde vedvarende energi, der i stigende grad præger det danske elnet. Kombinationen af solrige dage, god vind og moderate temperaturer har skabt de perfekte betingelser for lave priser.
– Når solen skinner, vinden blæser, og forbruget samtidig ikke er voldsomt højt, så ser vi de her lave eller ligefrem negative priser, forklarer Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.
Han peger på, at danskerne med fordel kan holde øje med elpriserne via apps og planlægge forbruget derefter — eksempelvis ved at oplade elbilen eller sætte vaskemaskinen i gang i de billigste timer.
2025 kan blive et rekordår
Årets første seks måneder har allerede budt på 536 timer med negative elpriser. Dermed er Danmark godt på vej mod at slå sidste års rekord på 650 timer — og det vel at mærke med et halvt år tilbage af kalenderen.
De mange negative timer er både godt nyt for miljøet og for pengepungen, men de sætter også fokus på behovet for at kunne lagre strømmen, når produktionen overstiger forbruget.
For selvom de negative elpriser lyder tillokkende, følger der stadig faste udgifter med på elregningen, som blandt andet dækker afgifter, transport og abonnement. Men selve strømmen? Den har sjældent været billigere end lige nu.
Fakta:
- Oveni den rene elpris kommer den statslige elafgift, eltarif til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time alt efter, hvilken tarifmodel de enkelte elnetselskaber bruger.
- Det danske elsystem er inddelt i to zoner kaldet DK1 og DK2. DK1 dækker over Vestdanmark (Jylland og Fyn), mens DK2 er Østdanmark (Sjælland og Bornholm).
- DK1 er koblet på det centraleuropæiske elsystem, mens DK2 er koblet på det nordiske.
- Derfor kan priserne i de to områder variere, da de også påvirkes af de markeder, de er tilknyttet.