Underholdning

Netflix har traileren klar til The Killer

Michael Fassbender er lejemorderen, som må tage kampen op mod sin arbejdergiver i David Finchers kommende actionthriller, The Killer.

Netflix har snart premiere på et af tjenestens helt store titler for i år. Nemlig actionthrilleren The Killer, der har Michael Fassbender i titelrollen.

Historien er baseret på en fransk tegneserie af Alexis Nolent (a.k.a Matz), der udkom første gang i 1998. Filmens historie centrerer sig om Michael Fassbenders unavngivne karakter, som efter et fejlslagent job søger hævn mod sine arbejdsgivere. En mission han indædt fastholder ikke er personlig.

På rollelisten ses førnævnte Michael Fassbender mens resten af hovedrollerne indtages af Charles Parnell, Arliss Howard, Tilda Swinton og Monique Ganderton.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Filmen er instrueret af David Fincher (Fight Club, Se7en og Gone Girl). Han har været i stald hos Netflix i en rum tid efterhånden, hvor han først var involveret i tv-serierne House of Cards og senere hen Mindhunter og Love, Death & Robots. Derimellem instruerede han også portrætfilmen Mank om tilblivelsen af Citizen Kane.

Manden der har omskrevet The Killer fra tegneserie til film er Andrew Kevin Walker. Han var ligeledes forfatter på David Finchers Se7en, der efterhånden har opnået klassikerstatus.

Se trailerne til The Killer

Premiere

The Killer har premiere på Netflix den 10. november. Filmen har i skrivende stund en bedømmelse på hele 89% positive anmeldelser på siden Rotten Tomatoes.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.