Elbiler

Nissan et skridt nærmere solid-state batterier

Nissan har bygget en prototype-fabrik, der fra 2028 skal bygge solid-state batterier til Renault, Mitsubishi og Nissan selv.

solid-state batterier
foto: Nissan

Der begynder at tegne sig et billede af, at 2030 bliver året, hvor solid-state batterier for alvor vil dukke op i produktionsbiler. Nissan har nu meddelt, at de har bygget en fabrik, der skal bygge batteriets hellige gral i større skala fra 2028. De første prototyper vil blive bygget allerede om to år.

Nissans tidsplaner harmonerer med andre bilproducenter. Både BMW og Mercedes-Benz forventer, at de første solid-state batterier vil være klar til forbrugerne ved udgangen af dette årti.

Toyota derimod, mener, at de allerede kan give forbrugerne solid-state inden 2025. Den plan lader dog til at være skredet, for den indebar en prototype på batteriet sidste år. Den er som bekendt ikke blevet præsenteret endnu.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Nissan mener desuden, at de vil kunne skabe solid-state batterierne til en pris, så elbiler bliver sammenlignelige med fossilbiler:

“Nissan mener, at all-solid-state batterier kan reduceres til $75 pr. kWh i finansåret 2028 og til $65 pr. kWh derefter, hvilket placerer elbiler på samme omkostningsniveau som benzindrevne køretøjer,” skriver de.

Den nye batteriteknologi bruger en fast elektrolyt i stedet for en flydende. Det skal give dobbelt så høj energitæthed, lavere produktionsomkostninger og kortere opladningstid.

MERE OM SAMME EMNE:

I januar meddelte treenigheden Nissan, Renault og Mitsubishi, at de vil investere mere end 144 millioner kroner i elbiler og batteriteknologi. I år kommer deres nye generation af elbiler, baseret på CMF-EV platformen, på vejene. Renault med den superlækre Megane E-Tech Electric og Nissan med Aryia.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har prøvekørt Renault Megane E-Tech i Spanien og glæder os til at prøve den på danske veje til sommer.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER

Artikler med flest Likes de seneste syv dage.