Hvert år pakker tusindvis af danskere bilen og sætter kurs mod Norge for at få sne under skiene. Men netop de populære skiferier har nu sat gang i en politisk debat: En norsk politiker vil tvinge turister på glatbanekursus, før de får lov til at køre på isglatte nordnorske veje.
For mange danskere er vinterferien i Norge næsten blevet en tradition. Lejebilen fyldes med skiudstyr, familien kører mod fjelde og fjordlandskaber – og ofte direkte ind i vejr- og vejforhold, som er markant mere krævende end dem, de kender hjemmefra. Det mærkes tydeligt hos de norske redningstjenester.
Hos Viking Redningstjeneste i Tromsø melder man om omkring 25 procent flere opgaver i den tidlige vinter sammenlignet med sidste år. Antallet af egentlige afkørsler er steget endnu mere. Ifølge bilberger Jonas Petrosius er billedet klart, når vejret slår om: På dage med sne, is og kraftig blæst er langt størstedelen af dem, der må reddes ud af grøfter og snedriver, turister.
Artiklen fortsætter efter annoncen

