×
ElbilerTophistorie

Nu får Kia EV6 EV-ruteplanlægning

Kia EV6 og Niro EV får nu endelig en softwareopdatering, der giver mulighed for at lave ruteplanlægning mellem ladestationer.

Kia EV6 er en af de elbiler, der kan lade hurtigst. Men den har haft en mangel, som Kia nu retter op på. En softwareopdatering introducerer nemlig EV-ruteplanlægning. Dermed behøver bilister ikke længere at bekymre sig om, hvor de skal lade deres elbiler, når de kører længere strækninger.

Navigationssystemet registrerer nu ladestationer langs ruten og tilføjer dem automatisk som via-punkter. Systemet genkender automatisk, hvis batteriniveauet er utilstrækkeligt til at nå destinationen og informerer chauffører om et udvalg af ladestationer i nærheden. For at sikre optimal ladetid vil bilen om nødvendigt automatisk starte batteriforberedelses-processen.

Den nye funktion er inkluderet i den seneste softwareopdatering, som Kia har sendt til modellerne EV6 og Niro EV.

Den foreslåede rute er, ifølge Kia, baseret på en algoritme, der tager hensyn til batteriniveauet, Live Charging POI-oplysninger og det aktuelle energiforbrug, som er baseret på flere eksterne faktorer som landskabet, vejrforhold og trafik, samt kørestil og/eller mode.

EV-ruteplanlæggeren lagrer og prioriterer hyppigt brugte ladestationer i søgningen. Systemet viser en liste over ladestationer i nærheden af køretøjets aktuelle placering og identificerer dem, der er besøgt flere gange for nylig. Derudover er foretrukne ladestationer nu også synkroniseret mellem hovedenheden og telefonapplikationen.

Mere enkel navigation

Softwareopdateringen inkluderer også flere mindre, men interessante opgraderinger. Blandt dem er introduktionen af musiktjenesten, Soundhound. Softwaren identificerer sange, der spilles på radioen, og downloader sangtitel og kunstnerinformation fra serveren og viser dem på hovedskærmen.

Endelig byder den på nye og forbedrede ikoner og symboler, som bringer nye nuancer til brugerfladen, samt justeringer af menustrukturen. Disse justeringer skal give en mere enkel menunavigation og forbedret synlighed af visse ikoner og undermenuer.

EV-ruteplanlægning og de andre forbedringer er tilgængelige for mange eksisterende Kia modeller som softwareopdateringer og kommer som standard i alle nye modeller – i første omgang i Kia EV9. For yderligere information om tilgængeligheden af den nye opdatering, se venligst listen over kvalificerede køretøjer, der kan downloades her.

Kia modeller med telematics (fra årgang 2022 og frem afhængig af udstyr) kan få opdateringen via over-the-air. Tidligere producerede modeller kan få disse opdateringer installeret manuelt i bilen ved at downloade via denne hjemmeside.

Læs mere: Kia EV6 anmeldelse.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.