×
TeknologiTophistorie

[OPDATERET] Nu går Vestager og EU i kødet på Apple

EU’s konkurrencemyndigheder har officielt indledt undersøgelser af Apple – helt specifikt er det App Store og Apple Pay, der skal under luppen.

På en dag, hvor Apple ellers stolt kan fortælle om en eksorbitant økonomi omkring App Store, går Margrethe Vestager ud og fortæller, at EU’s konkurrencemyndigheder officielt vil undersøge både App Store og Apple Pay. Kendes Apple skyldig, kan det resultere i en bøde på op til 10 procent af Apples årlige omsætning.

”Det lader til at Apple vil sætte betingelserne for, hvordan Apple Pay skal bruges i sælgernes apps og på deres websider,” siger Margrethe Vestager i en erklæring. ”Apple forbeholder også tap-and-go-funktionaliteten i iPhone til Apple Pay”.

”Det er vigtigt, at Apple ikke nægter forbrugerne fordelene ved de nye betalingsteknologier, herunder bedre valg, kvalitet, innovation og konkurrencedygtige priser. Jeg har derfor besluttet at se nærmere på Apples praksis vedrørende Apple Pay og deres indflydelse på konkurrencen,” siger hun videre.

Men det er ikke bare Apple Pay, der skal undersøges, det skal også App Store. I en separat erklæring siger Vestager, at Apple lader til at have påtaget sig en Gatekeeper-rolle vedrørende ”distribution af apps og indhold til brugere af Apples populære enheder”.

“Vi er nødt til at sikre, at Apples regler ikke fordrejer konkurrencen på markeder, hvor Apple konkurrerer med andre app-udviklere, for eksempel med sin musikstreamingtjeneste Apple Music eller med Apple Books,” siger Vestager.

EU-undersøgelserne kommer i halen af flere klager over Apple. Tilbage i marts sidste år angreb Spotify Apple i et blogindlæg og krævede, at EU kiggede nærmere på Apples forretningsmetoder. Spotify var utilfredse med, at de skal betale 30 procent af de abonnementsindtægter, der er genereret via App Store, til Apple.

Siden oktober sidste år har Vestagers folk også haft øjnene rettet mod Apple Pay. Det er nu officielt besluttet at rejse sag mod Apple i begge tilfælde.

EU har ikke meddelt nogen tidshorisont for undersøgelserne, men tages de eneligt i retten kan det tage flere år før der falder en afgørelse.

[OPDATERET tirsdag 16.06, klokken 17:15]

Apple har nu reageret på EU’s undersøgelser med følgende erklæring (oversat af undertegnede):

”Gennem vores historie har Apple skabt banebrydende nye produkter og tjenester på nogle af de mest hårdt konkurrencedygtige markeder i verden. Vi følger loven i alt, hvad vi gør, og vi omfavner konkurrence på alle trin, fordi vi mener, at det presser os til at levere endnu bedre resultater.

Vi udviklede App Store med to mål i tankerne: at det er et sikkert og pålideligt sted for kunder at opdage og downloade apps, og en stor forretningsmulighed for iværksættere og udviklere. Vi er dybt stolte af de utallige udviklere, der har innoveret og fundet succes gennem vores platform. Og når de vokser sammen, leverer de fortsat innovative nye tjenester – som Apple Pay – der giver den allerbedste kundeoplevelse, mens de lever op til branchens førende standarder for privatliv og sikkerhed.

Det er skuffende, at Europa-Kommissionen fremsætter grundløse klager fra en håndfuld virksomheder, der simpelthen ønsker en gratis tur og ikke ønsker at spille efter de samme regler som alle andre. Vi tænker ikke rigtigt – vi ønsker at opretholde et lige vilkår, hvor enhver med beslutsomhed og en god idé kan få succes.

I slutningen af ​​dagen er vores mål simpelt: for vores kunder at have adgang til den bedste app eller service efter eget valg i et sikkert og sikkert miljø. Vi glæder os over muligheden for at vise Europa-Kommissionen enhver indsats for at gøre dette mål til virkelighed. ”

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.