×
TeknologiTophistorie

Nu kan du hente MacOS Big Sur

Apple har frigivet den offentlige betaudgave af MacOS Big Sur, den seneste udgave af styresystemet til computere.

Vi har ventet tålmodigt på den offentlige beta af MacOS Big Sur, den seneste udgave af Apples styresystem til computere, og nu er den her endelig. Det betyder, at du kan hente den ned på Mac-computer, hvis du har nerverne til det: Det er trods alt en betaudgave.

MacOS Big Sur er væsentlig visuelt anderledes end forgængeren MacOS Catalina. Brugerfladen er inspireret af iOS-styresystemet. Blandt de nye funktioner finder man et nyt Kontrolcenter, forbedringer af Beskeder, nye widgets og en stærkt ændret Safari-browser. Du kan læse mere om nyhederne i denne artikel – eller få hele listen over nyheder fra Apples hjemmeside.

Ligesom iOS 14 og iPadOS 14 kan MacOS Big Sur beaten hentes direkte fra Apples Beta-website. De to første kom allerede i juli måned – og nu mangler bare watchOS at udkomme i offentlig beta.

Selv om Apples betaudgaver for det meste er ret stabile, skal du dog tænke dig om, inden du henter Big Sur ned på din primære maskine. Der er visse tjenester og apps, der kan have problemer med at køre på den nye udgave af styresystemet. Eksempelvis visse af Adobes tjenester, Bit Defender Antivirus og FTP-programmet Cyberduck. Hos MacRumours har de en fin liste over programmer, der [endnu] ikke fungerer på Big Sur.

Har du allerede installeret iOS 14 betaen, så tjek vores guider til nogle af de nye funktioner:

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.