×
GadgetsTophistorie

Nu kan du tyverisikre din cykel med AirTag

Med en lille, billig plastikdims kan du få din gamle havelåge på Find-netværket via AirTag og få ro i sindet.

Apples AirTag har været på markedet i en uges tid og der er allerede begyndt at dukke nyttige udvidelser op. Eksempelvis denne simple plastikdims, der kan hjælpe med at tyverisikre sin cykel. Apple og cykelproducenten VanMoof har allerede udstyret to af sidstnævntes elcykler med Find-funktionalitet, men med Bike Mount for Apple AirTag kan enhver gammel havelåge udstyres med samme funktionalitet.

Konceptet er temmelig enkelt; en lille vejrbestandig plastikdims monteres rundt om stangen under sadlen. Dimsen har plads til en AirTag og beskytter den mod vind og vejr.

AirTag’en kan naturligvis kobles på Find-netværket, så den – og dermed cyklen, den er monteret på – kan findes, hvis den er blevet nappet. Eller hvis du har glemt, hvor du har stillet den efter en tur i byen.

Ifølge hjemmesiden passer Bike Mount for Apple AirTag til saddelstænger mellem 25 og 33 millimeter i diameter, hvilket betyder stort set alle. De fleste cykler har en 27,2 millimeter saddelstang, mens den er bare 26 millimeter på enkelte ældre cykler.

AirTag Bike Mount
Bike Mount for Apple AirTag ser relativt anonym ud.

Bike Mount for Apple AirTag er designet af New Things Lab in Delft, Holland, og den kan forudbestilles nu for 20 euro (149 kroner) via selskabets hjemmeside. Dertil kommer naturligvis prisen for selve AirTag, der er på 249 kroner, men 400 kroner for at få ro i sindet virker ikke som noget høj pris …

Husk også at læse vores anmeldelse af Apple AirTag.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.