Elbiler

Nu kan tandlægeskræk koste kørekortet

Får du lattergas mod tandlægeskræk hos tandlægen? Så er det med at lade bilen stå, fra i dag kan det koste dig dit kørekort.

kørekort

Det lyder som en dårlig joke, men den er god nok: Får du lattergas hos tandlægen, kan du i teorien miste kørekortet i tre år, hvis du sætter dig bag rattet bagefter. Fra i dag bliver lattergas nemlig betragtet som et færdselssikkerhedsfarligt stof – på linje med kokain og amfetamin.

Transportministeriet har strammet reglerne, så selv den mindste mængde lattergas i blodet er nok til at blive dømt for narkokørsel. Straffen? En bøde svarende til en månedsløn og tre års ubetinget frakendelse af kørekortet.

– Vi vil ikke acceptere lattergas i trafikken, og fra i dag kan politiet slå ned på selv det mindste spor af det i blodet. Lattergas bliver ligestillet med hårde stoffer – og sanktionerne er de samme, siger transportminister Thomas Danielsen (V).

Artiklen fortsætter efter annoncen

Fra latter til lovbrud

Selvom lattergas stadig må bruges i visse sammenhænge – blandt andet i husholdningsapparater og hos tandlæger – gælder der nu en klar regel: Har du fået lattergas, skal du lade bilen stå i flere timer bagefter.

Det er dog værd at nævne, at lattergas ikke længere er en rutinebedøvelse hos tandlæger. Lattergas bruges især til angstpatienter, børn og personer med stærk tandlægeskræk. De fleste klinikker er gået over til andre former for bedøvelse, netop fordi lattergas har fået et dårligt ry som rusmiddel og kan spores i blodet længe efter brug.

Alvorlige konsekvenser

MERE OM SAMME EMNE:

Har du brugt lattergas og bliver stoppet af politiet, er konsekvenserne alvorlige:

  • Første gang: En bøde på omkring én månedsløn og tre års ubetinget frakendelse af kørekortet.
  • Gentagelse: Fængsel og fem års frakendelse af førerretten.

Kort sagt: Et hurtigt tandlægebesøg kan – i værste fald – ende med, at du må tage bussen hjem de næste fem år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER