×
Gadgets

Nu kommer Baby Yoda også som Lego

Lego har barslet med to nye sæt fra The Mandalorian - inklusive Baby Yoda. Naturligvis.

Lego har officielt præsenteret to nye Star Wars-sæt, baseret på tv-serien The Mandalorian, forud for legetøjsmessen i New York, der slår dørene op i weekenden. Det største af sættene er rumskibet Razor Crest, komplet med fem minifigurer – inklusive Baby Yoda. Det andet sæt er BrickHeadz-udgaver af henholdsvis The Mandalorian og The Child (som er Baby Yodas egentlige “navn”).

Begge sæt kommer i handelen efter sommer; de to BrickHeadz lander 1. august, mens Razor Crest flyver (sorry) ind på butikshylderne den 1. september.

Lego 75292 The Razor Crest-sætter har 1.023 dele og måler 38 centimeter i længden, 14 i højden og 28 i bredden. Der kan sidde to figurer i cockpittet, lastrummet kan åbnes og en rampe køres ud. Der er endda redningskapsel, der, naturligvis, kan afmonteres. Sættet leveres med fem figurer, nemlig Mandalorian, IG-11, Greef Karga, en Scout Trooper og så The Child der er fremstillet specifikt til dette sæt. Prisen bliver 1.199 kroner.

Lego 75317 The Mandalorian & The Child BrickHeadz er et samlet sæt, der består af 295 dele. Baby Yoda er her placeret i sin flyvende barnevogn og The Mandalorian er i fuld kampuniform, komplet med signatur-blaster og riffel på ryggen. Baby Yoda har i øvrigt justerbare ører, så den kan skifte ansigtsudtryk. Prisen for begge figurer bliver 180 kroner.

Anden sæson af The Mandalorian får i øvrigt på Disney+ til efteråret; efter at tjenesten er kommet til Danmark. Se Razor Crest-sættet og Mandalorian & Barnet hos Lego

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.