Teknologi

Nu kommer Facebook Live Audio til Danmark

Facebook ruller nu sine Live Audio-rum ud globalt, ligesom de kan oprettes direkte fra grupper.

Live Audio

Nu vil Facebook gøre sine Live Audio-rum tilgængelige globalt, skriver The Verge. Det betyder, at offentlige personer, kreatører og Facebook-grupper vil få mulighed for at starte Live Audio-rum med lyd der streames direkte til alle deltagere.

De Clubhouse-lignende lyd-rum debuterede i USA i juni måned og er en bare en af flere nye Facebook-satsninger på social lyd. I juni måned fik Facebook også podcasts i USA. Om Danmark også får podcasts i denne ombæring vides ikke.

Live Audio-rummene har hidtil ikke været tilgængelig for Facebook-grupper, men det ændres i forbindelse med den globale udrulning. Det bliver desuden muligt at oprette rummene direkte fra Facebooks Android-app; indtil nu har det kun været muligt på iPhone.

Artiklen fortsætter efter annoncen

MERE OM SAMME EMNE:

I grupper kan administratorerne vælge, om rummet skal være privat eller offentligt.

I USA åbnes der samtidig yderligere op for den nye Soundbites-funktion, hvor brugere kan oprette små opslag, baseret på lydoptagelser – anekdoter, jokes, ja hvad som helst. Facebook siger at Soundbites stadig er under udvikling og den funktion kommer altså (endnu) ikke til Danmark.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.