×
Gadgets

Ny rekord for salget af elbiler i Danmark i juni

Det ser måske ikke helt så skidt ud med elbilsalget i Danmark som det ellers har været frygtet.

I juni måned blev der solgt 699 elbiler i Danmark. Det lyder måske ikke af så meget, men sammenligner man med juni 2018 er det en stigning på hele 487%, skriver De Danske Bilimportører, der fører statistik med bilsalget generelt – og altså også elbilsalget. Tallet er altså steget fra 119 til 699 – på et år.

Der er langt igen

Selv om de 699 egentlig er flot, er det mest set i lyset af tidligere tiders ret lave salgstal for elbiler. Til sammenligning solgte den mest solgte benzinbil, Renault Clio, 700 stk. – altså bare den ene model. Der er altså ret lang vej før elbilsalget blot nærmer sig salget af benzin- og dieselbiler i Danmark, der i juni måned var på ca. 15.000. Ikke desto peger tallene i retning af et skifte i bilkøbernes bevidsthed – elbilerne er måske tættere på at blive accepteret som ligeværdige.

Kilde: De Danske Bilimportører

Hybriderne halter efter

Der kommer, udover elbiler, også flere og flere Plug-in hybrid biler – og et stigende udvalg betyder et stigende salg. Det lader dog til, at elbilerne stadig sælger temmeligt meget bedre end plug-in hybriderne, for der blev kun solgt 165 nye plug-in hybrider i juni. Det er især Kia der sælger godt – i første halvdel af 2019 har de solgt over 1.000 plug-in hybrider.

I Norge går det bra!

En ting er, at vi med 699 biler satte rekord for det danske salg i juni – i Norge er andelen af elbiler nu helt oppe på ca. 45% kunne vi skrive i forgårs. Og det er vel at mærke ikke kun i juni, men i hele første halvdel af 2019.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.