Apples næste generation af CarPlay er på vej ud af nichehjørnet. Ifølge nye oplysninger bliver CarPlay Ultra senere i år rullet ud i mindst én helt ny, større bilmodel fra Hyundai- eller Kia-koncernen – og dermed forlader systemet sin hidtidige eksklusive tilværelse i luksusbiler.
CarPlay Ultra blev lanceret sidste år som et markant skridt videre fra det CarPlay, de fleste kender i dag. Hvor den klassiske version primært spejler udvalgte apps på bilens infotainmentskærm, går Ultra-udgaven langt dybere og kan overtage hele instrumenteringen i bilen – fra speedometer og navigation til klimastyring og bilens egne systemer.
Indtil nu har løsningen kun været tilgængelig i biler fra Aston Martin, men det står nu til at ændre sig.
Artiklen fortsætter efter annoncen

