×
TeknologiTophistorie

Officielt: Elon Musk køber Twitter

Nu er det officielt. Elon Musk køber Twitter for et beløb på omkring 44 milliarder dollars.

Det har, mildest talt, ikke været noget kønt forløb, men Tesla-formanden har fået sin vilje. Elon Musk køber Twitter for et beløb på omkring 44 milliarder dollars – 302 milliarder kroner. Det fortæller det sociale medie i en pressemeddelelse.

Det er ti dage siden Musk gav sit “sidste og ultimative” bud på Twitter. I første omgang ville Twitter ikke bide på, tværtimod forsøgte de diverse tricks for at holde ham ude. Men nu er de vendt på en tallerken og taget imod Musks tilbud.

Bret Taylor, der er Twitters uafhængige bestyrelsesformand, siger i den forbindelse: “Twitter-bestyrelsen gennemførte en tankevækkende og omfattende proces for at vurdere Elons forslag med et bevidst fokus på værdi, sikkerhed og finansiering. Den foreslåede transaktion vil levere en betydelig kontantpræmie, og vi mener, det er den bedste vej frem for Twitters aktionærer.”

Parag Agrawal, Twitters administrerende direktør, siger: “Twitter har et formål og en relevans, der påvirker hele verden. Dybt stolt af vores teams og inspireret af arbejdet, der aldrig har været vigtigere.”

– Ytringsfriheden er grundlaget for et fungerende demokrati, og Twitter er det digitale torv, hvor spørgsmål, der er afgørende for menneskehedens fremtid, diskuteres, siger Elon Musk.

– Jeg vil gøre Twitter bedre end nogensinde ved at forbedre produktet med nye funktioner, gøre algoritmerne til open source for at øge tilliden, besejre spambots og autentificere alle mennesker. Twitter har et enormt potentiale – jeg ser frem til at arbejde sammen med virksomheden og brugerfællesskabet for at låse det op.

Overtagelsen er blevet vedtaget af et enig bestyrelse, hedder det. Den forventes at blive gennemført senere i år.

Verdens farligste mand

Elon husk har, naturligvis, også kommenteret købet på … Twitter. Her skriver han, at han håber at hans værste kritikere bliver på Twitter, for det er hvad ytringsfrihed handler om.

Musks ønske om at overtage Twitter vakte ikke begejstring alle steder. Herhjemme skrev Politiken en leder om, at købet kan gøre Elon Musk til verdens farligste mand.

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.