×
GadgetsTophistorie

OnePlus 10-serien præsenteres muligvis den 5. januar

OnePlus 10-serien præsenteres muligvis den 5. januar, eftersom virksomheden har inviteret til et event.

Året lakker lige så stille mod enden og det betyder, at den store CES-messe (Consumer Electronics Show) 2022 i Las Vegas, er lige om hjørnet. Under messen har OnePlus som sagt inviteret til event, uden at sige præcis hvad vi kan forvente. Måske er det OnePlus 10-serien.

Den seneste tids rygter om OnePlus 10 Pro, har dog peget på, at den vil blive introduceret i januar, sammen med OnePlus 10.

Formodede features og specifikationer

Indtil videre har vi faktisk ikke hørt noget om hvad OnePlus 10 byder på, men til gengæld er der en masse rygter om OnePlus 10 Pro. Læs mere om dette her: Flere detaljer om OnePlus 10 Pro er blevet lækket.

Kort opsummeret tyder rygterne på, at OnePlus 10 Pro bliver toppen af kransekragen, med en 6,7″ 120Hz OLED-skærm, et 5.000 mAh batteri, samt 125W hurtigladning. OnePlus har desuden bekræftet at telefonen får Qualcomms nye flagskibs-chip – Snapdragon 8 Gen 1.

Med OnePlus 10 skal man nok forvente, at der bliver skruet anelse ned for nogle af funktionerne. Telefonen vil dog stadig blive udstyret med samme chipset som Pro-udgaven.

Lancering

Det ser desuden ud til at Kina får et forspring hvad angår lanceringen, hvor resten af verden må vente et par måneder, ifølge et rygte. Se nedenstående tidslinje.

OnePlus plejer normalvis ikke at præsentere deres topmodeller så tidligt på året, men det kan være grundet, at vi ikke så en T-model i år. Hvorvidt OnePlus 10-serien bliver en realitet den 5. januar, må vi vente med at se.


Læs også: Nyt smartwatch fra Google er blevet lækket: Pixel Watch

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.