OnePlus har sat turbo på sin produktstrategi og lancerer i dag ikke bare én, men fem nye enheder. Det er alt fra telefoner og tablets til smartwatch og hørepropper, der nu slutter sig til familien. Spørgsmålet er bare, om det hele risikerer at drukne i sin egen mængde.
Med lanceringen af de nye OnePlus Nord 5 og Nord CE 5 forsøger producenten at give mellemklassen et nøk opad med teknologier lånt fra flagskibene. Samtidig styrkes virksomhedens IoT-sortiment med OnePlus Watch 3 (i 43 mm), en ny budgetvenlig tablet ved navn OnePlus Pad Lite – og et sæt trådløse hovedtelefoner i form af OnePlus Buds 4.
Smartphones med ambitioner – og velkendt opskrift
OnePlus Nord 5 skal ifølge producenten selv være den mest kraftfulde Nord-model til dato. Det er første gang, en Nord-enhed får en Snapdragon 8-serie-chip – nærmere bestemt 8s Gen 3 – og det skal kunne mærkes på både performance og gamingambitioner. Dertil kommer en AMOLED-skærm med hele 144Hz opdateringshastighed, hurtig opladning med 80W og et på papiret lovende kamera med samme sensor som i topmodellen OnePlus 13.
Artiklen fortsætter efter annoncen





