Elektronik

OnePlus Nord får Google Messages

OnePlus dropper en stor del af sine egne apps på Nord-telefonen og erstatter dem med Googles; deriblandt Google Messages og Telefon-app'en.

OnePlus Nord

OnePlus bliver ved med at dryppe små bidder af information om OnePlus Nord inden præsentationen den 21. juli. Senest har kineserne udgivet en kort video, der bekræfter rygter om, at telefonen vil være udstyret med originale Google apps – og ikke kinesernes egne varianter.

Android-producenterne har over bred kam en vane med at smøre deres egen brugerflade og tilpassede apps hen over Android-styresystemet. Således også OnePlus og deres OxygenOS, der altid har rummet OnePlus’ egen opkalds- og besked-apps.

Men det bliver anderledes på OnePlus Nord, der i stedet vil være udrustet med Googles originale Telefon og Beskeder-app (Google Messages). Ifølge videoen skyldes det, at Googles apps simpelthen fungerer mere smooth end OnePlus’ egne udgaver.

Artiklen fortsætter efter annoncen

For brugerne er det en god byttehandel, da lige præcis de to apps har fået en del kærlighed fra Google. Google Phone, opkalds-app’en, har en ren brugerflade med interessante funktioner såsom opkalds-optagelse (i visse regioner).

Google Messages udnytter den nye RCS-funktionalitet, der rulles ud verden over i disse måneder. En funktionalitet som Telia har valgt at understøtte herhjemme i Danmark. Telia-kunder kan altså udnytte RCS-funktionerne så snart de får Nord i hånden. Det kan du læse mere om her:

Her er videoen, som OnePlus lancerede på Instagram forleden:

Et opslag delt af OnePlus Nord (@oneplus.nord) den

MERE OM SAMME EMNE:

OnePlus Nord lanceres som nævnt på tirsdag, den 21. juli. Det foregår ved et virtuelt arrangement. Ud over telefonen vil OnePlus præsentere deres første true wireless hovedtelefoner under navnet OnePlus Buds.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.

ANDRE LÆSERE ANBEFALER: