Teknologi

Nye Apple-hånerier fra Google

Med iPager-reklamen håner Google Apple for at holde fast i gammel teknologi, der er et mareridt for forbrugerne.

iPager

Senest var det iPhone, der havde mindreværdskomplekser. Nu har Google lanceret en ny video, hvor iMessage-systemet sammenlignes med en gammeldags pager i form af iPager. Google skoser Apple for at give forbrugerne problemer, fordi de holder fast i den gamle SMS-teknologi frem for at benytte RCS, lige som Google selv.

I “reklamevideoen” præsenteres det nye Apple-produkt. Ligesom Apple benytter den uddateret teknologi, der er “et mareridt for forbrugerne”. Google skriver:

“iPager er en enhed, der bruger forældet beskedteknologi, som Apple bruger, når de sender sms’er med Android. Den kommer med alle de funktioner, du allerede kender: mangel på kryptering, ødelagte gruppechat, pixelerede billeder og videoer og den (i)berømte grønne boble.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Google fortæller videre, at iPager ikke er ægte, men at de problemer, som Apple forårsager ved at bruge SMS er.

Apples modstand mod den væsentlig mere avancerede RCS-teknologi tilskrives strategiske årsager. Hos ungdommen i USA er det nemlig “pinligt” at byde ind med de grønne chat-bobler, der afslører, at man ejer en Android-telefon.

MERE OM SAMME EMNE:

Værst er det åbenbart i gruppechats. Hvis en Android-bruger deltager, bliver hele samtalen ført via SMS-systemet i stedet for iMessage og hele chatten farves grøn. Det kan give Android-brugeren et forklaringsproblem over for de øvrige deltagere i chatten.

Læs mere: iPhones dominans bygger på frygten for grønne bobler.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.