Elektronik

OnePlus snyder Danmark for 5G-telefon

OnePlus lancerer deres første 5G-smartphone i Norden, men Danmark bliver snydt i første omgang, da vi ikke har et fungerende 5G-netværk.

OnePlus

OnePlus har i dag udsendt en pressemeddelelse, hvor de fortæller, at deres nye 5G-telefon bliver lanceret i Norden i andet kvartal af 2019. Men med den overskrift må kineserne tro, at Finland dækker hele Norden, for telefonen kommer hverken til Norge, Sverige – eller Danmark. Den lanceres udelukkende på det finske marked, i samarbejde med det finske teleselskab Elisa.

Teleselskabet var den første operatør til at lancere et kommercielt 5G-netværk i Finland, og det dækker ifølge pressemeddelelsen allerede adskillige byer. 

– Vi var blandt de første i verden til at bygge et 5G netværk. Vi vil gerne tilbyde vores kunder de bedste enheder til at nyde fordelene ved 5G. OnePlus er en god og oplagt partner for os, de tilbyder et fremragende styresystem og deres enheder er blandt andet rigtig gode til gaming, fortæller Antti Ihanainen, direktør i Elisa.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vises frem på Mobile World Congress

OnePlus fremviser en 5G prototype i forbindelse med denne uges Mobile World Congres, og som vil være drevet af Qualcomm’s Snapdragon 855 mobile platform. Her kan deltagerne blandt andet oplevelse 5G cloud gaming. 

MERE OM SAMME EMNE:

– 5G er en revolution som kan skabe ændringer i meget mere end teknologi-industrien; for mennesker overalt, for alt fra gaming til mixed reality apps, sundhed og meget mere. 5G er den katalysator, der lader os nytænke fremtiden, siger Pete Lau, CEO og grundlægger af OnePlus.

iNPUT er, naturligvis, til stede under Mobile world Congress i Barcelona, så giv os et Like på vores Facebookside, hvis du vil have nyheder fra begivenheden direkte i dit nyhedsfeed.

Tak fordi du læser med. Synes du, artiklen var værd at læse? Giv den et like, så hjælper du andre læsere med at finde den. Levede den ikke op til dine forventninger, må du også gerne give den et dislike. Tak for din vurdering.